Lektioner i SEAT Trafikskolen  

Lektioner i SEAT Trafikskolen

2.-6. klasse (7-13 år)
Varighed ca. 30 minutter
Max. 20 elever pr. lektion

Skolepris: DKK 40 per person

 

SEAT Trafikskolen kan elever i 2. – 6. klasse få deres første kørekort. Undervisningen er delt op i en teoretisk og en praktisk del. I den teoretiske del introduceres eleverne for et relevant udsnit af trafikskilte og lærer, hvordan de skal forholde sig i trafikken.

 

  • Hvad betyder hajtænder?

  • Hvordan skal man placere sig på vejbanen, hvis man vil dreje til højre?

  • Hvad skal man være opmærksom på, hvis man vil dreje til venstre i et lyskryds?

  • Hvordan kører man i en rundkørsel?

 

Efter teoriundervisningen kører eleverne i rigtige elbiler på en bane med blandt andet vejskilte, rundkørsel, tankstation og vaskehal. Undervejs kommenterer instruktøren elevernes adfærd for at øge deres evne til at bedømme farerne i trafikken. Formålet er, at eleverne opnår sikkerhed i at færdes i trafikken og opnår viden om de faremomenter, de stilles overfor i trafikken – også når de er på cykel eller til fods.

 

Ved forudbestilling af skolelektioner i SEAT Trafikskolen, ydes der rabat til skole klasser.

Lektioner kan kun bookes ved samtidig køb af skolebilletter.