LEGOLAND® som arbejdsplads


Som LEGOLÆNDER vil du blive en del af Danmarks sjoveste arbejdsplads, hvor hver dag byder på nye oplevelser i et internationalt miljø. Ikke to dage er ens, der er nye gæster, nye forventninger, nye udfordringer hver dag, som vi sammen skal prøve at løse og leve op til.

Vi ønsker at skabe motivation og muligheder for alle medarbejdere, så arbejdsforholdet kan fortsætte længst muligt med indhold og udvikling til gavn for såvel os som for dig.

Arbejdstid
Arbejdstiderne i LEGOLAND er meget forskellige, da parken har åbent 7 dage om ugen i sæsonen, ligesom hotellet har åbent hele året rundt. Derfor må weekend- og aftenarbejde forventes i de fleste jobtyper.
Hvor det er relevant, fremgår den daglige arbejdstid samt fridage af vagtplaner, der kan ses online derhjemmefra og minimum 4 uger frem.

Sundheds- & Sikkerhedspolitik
LEGOLAND har en sikkerheds- og sundhedspolitik, hvor målene for sundhed, sikkerhed og medarbejdernes velbefindende er lige så vigtige som målene for kommerciel succes og kundeservice. Der skal ikke herske tvivl om, at vi aldrig vil tillade, at profitovervejelser kommer til at overskygge definerede behov for eller krav om sundhed og sikkerhed. Som følge heraf er virksomhedens mål at sikre og opdatere de højeste og mest praktiske standarder for sundhed og sikkerhed i alle virksomhedens aktiviteter. 

Uniformsregler
Vores uniformer i LEGOLAND er et væsentligt bidrag til, at gæsterne opfatter os som professionelle medarbejdere. Gæsterne lægger mærke til dig, når du er i uniform, og det er et krav at uniformsreglerne overholdes.
 
Der udleveres uniformer til alle medarbejdere, der har direkte gæstekontakt.

 

Straffeattest

For at blive ansat i LEGOLAND ApS skal du aflevere en straffeattest inden 1. arbejdsdag. Straffeattesten skal hentes på en politistation af dig selv (medbring gyldigt ID ved afhentningen).

Kulturen 

 

I LEGOLAND bliver der gjort mange ting, for at sikre, at alle medarbejdere er glade for at have LEGOLAND som arbejdsplads

Læs mere

Personalegoder 

 

I LEGOLAND findes der en lang række personalegoder, som man får adgang til som LEGOLAND medarbejder

 

 
Læs mere

Omdømme 

 

Vores omdømme som virksomhed er utroligt vigtigt for os. Vi undersøger hvert år vores omdømme både blandt vores medarbejdere og blandt vores gæster.

 
Læs mere