Spring over

Sikkerhed og retningslinjer

Parkregulativ LEGOLAND®

For at sikre dig den bedste oplevelse i LEGOLAND® har vi opstillet en række regler for opholdet i parken, som vi beder dig følge. Hvor andet ikke er anført, henvises der til ordensbekendtgørelsen. Overtrædelse af nærværende  parkregulativ kan medføre bortvisning og i grove tilfælde politianmeldelse. Vi takker for din forståelse og ønsker dig god fornøjelse i LEGOLAND.

Se vores Parkregulativ nedenfor eller download filen her

1. Adgang til LEGOLAND®

  • Der er adgang til LEGOLAND® inden for de skiltede åbningstider med gyldig billet eller adgangskort.
  • Forlader du LEGOLAND, men ønsker at vende tilbage senere samme  dag, kan du ved udgangen få et stempel på hånden.
  • LEGOLAND kan til enhver tid ændre de skiltede åbningstider eller lukke parken i forhold til specielt opståede situationer, herunder sikkerhedsmæssige hensyn.

2. Generelt

  • LEGOLAND® er forbeholdt gående gæster. Det er ikke tilladt at færdes på cykel, knallert, rulleskøjter, skateboard, løbehjul og lign. i parken. Gæster med funktionsnedsættelse må selvfølgelig medbringe kørestole eller andre nødvendige hjælpemidler. Henvend dig i Informationen for at få udleveret et godkendt skilt.
  • Hunde er, som det eneste dyr, velkomne i parken, dog under hensyntagen til parkens børn og øvrige gæster. Hunde skal altid føres i kort snor og må ikke efterlades uden opsyn. Hunde, der i henhold til dansk lovgiv-ning betegnes som ulovlige, må ikke medtages i LEGOLAND®. Hunde som udviser truende adfærd eller gør gentagende gange, skal forlade Parken. Efterladenskaber skal samles op og smides i en skraldespand
  • Truende eller voldelig adfærd over for andre personer (gæster eller personale i LEGOLAND®) er ikke tilladt. Dette politianmeldes og medfører bortvisning fra parken.
  • Tyveri og hærværk, eller forsøg herpå, er ikke tilladt. Dette politianmeldes og medfører bortvisning fra parke
  • Det er ikke tilladt at være udklædt på en måde, så de øvrige gæster i LEGOLAND® kan forveksle udklædningen med én af parkens udklædte medarbejdere eller ekstern underholdning bestilt af LEGOLAND®. Det er altid medarbejdernes anvisning, der er gældende.
  • Antændelse og anvendelse af fyrværkeri eller anden form for pyroteknik er ikke tilladt.
  • Enhver form for anvendelse af euforiserende stoffer er ikke tilladt og medfører bortvisning samt politianmeldelse.
  • Det er ikke tilladt at færdes synligt påvirket af rusmidler i LEGOLAND® eller genere andre ved tilråb, utilstedelig opførsel eller lign.
  • Rygning er kun tilladt i de afmærkede områder, Dette inkluderer også e-cigaretter.
  • Opsætning af plakater samt uddeling af brochurer er ikke tilladt.
  • Politisk eller religiøs propaganda er ikke tilladt.
  • Det er ikke tilladt at færdes i bar overkrop i parken. Endvidere skal fodtøj altid bæres i forlystelserne.
  • Det er ikke tilladt at opsamle ting fra skraldespande i LEGOLAND®.
  • Henkastning af papir og affald, forurening i øvrigt og beskadigelse af bygninger, udsmykning, inventar eller andet er ikke tilladt.
  • Det er ikke tilladt at plukke blomster eller planter i LEGOLAND® parkens haveanlæg.
  • Enhver form for droner på eller over LEGOLAND® parkens område er ikke tilladt.
  • Henstillinger fra LEGOLAND® parkens medarbejdere skal altid efterkommes.

3. Forlystelser

Gæster, der benytter forlystelserne i LEGOLAND®, skal overholde de regler, der er skiltet ved de enkelte forlystelser samt følge de givne instruktioner fra personalet i LEGOLAND®, herunder følgende:

  • Der er er knyttet alders-, højde- og helbredsmæssige begrænsninger til visse forlystelser – læs altid vejledningerne ved de enkelte forlystelser.
  • Af- og påstigning må KUN finde sted, når forlystelsen er standset, og kun i det område, der er beregnet dertil.
  • Der må ikke medbringes løse genstande i forlystelserne.
  • Det er ikke tilladt at foretage uforsigtige og dumdristige handlinger, der kan bringe dig selv eller andre i fare.
  • Sikkerhedsbøjler og andet sikkerhedsudstyr må ikke løsnes eller på anden måde sættes ud af funktion.
  • Det er ikke tilladt at benytte forlystelserne i LEGOLAND®, hvis man er   under indflydelse af alkohol eller andre rusfremkaldende midler.
  • Det er ikke tilladt at ryge eller indtage mad- og drikkevarer i forlystelserne.
  • LEGOLAND® parkens skiltning for kø skal altid respekteres.

4. Sikkerhed

  • LEGOLAND® er videoovervåget.
  • LEGOLAND® forbeholder sig til enhver tid ret til at nægte adgang for eller bortvise enkeltpersoner eller grupper, der ikke følger personalets henstillinger, regler og sikkerhedsanvisninger, herunder også enkeltpersoner eller grupper, der ved deres påklædning eller generelle adfærd fremstår utryghedsskabende.
  • Der foretages kontrol af blandt andet tasker ved parkens hovedindgang. Parkens kontrollører vil i den forbindelse være synlige  ved indgangen.
  • Indhold af tasker og lommer skal forevises på forlangende til kontrollører i LEGOLAND®.
  • Følgende må ikke medbringes i LEGOLAND®:
    • Alle former for ulovlige genstande jævnfør dansk lovgivning, herunder våben og genstande, der kan anvendes som våben, og genstande, der kan bringe parkens gæster i fare. Ulovlige genstande vil blive inddraget, overleveret og anmeldt til politiet.
    • Alle former for fyrværkeri.
    • Alle former for grilludstyr.
    • Rullende transportmidler, herunder løbehjul, skateboards, rulleskøjter, cykler osv. (handicaptransportmidler er dog undtaget).
    • Ghettoblasters og andre former for musikanlæg.
    • Droner og andre fjernstyrede genstande.
    • Spidse genstande, herunder sakse af en vis størrelse, skruetrækkere m.m.
  • Følgende er ikke tilladt i LEGOLAND®:
    • Truende eller voldelig adfærd over for andre gæster eller personale i LEGOLAND® er ikke tilladt. Dette politianmeldes og medfører bortvisning fra parken.
    • Tyveri og hærværk, eller forsøg herpå, er ikke tilladt. Dette politianmeldes og medfører bortvisning fra parken.
    • Antændelse og anvendelse af fyrværkeri eller anden form for pyroteknik er ikke tilladt.
    • Enhver form for anvendelse af euforiserende  stoffer er ikke tilladt og medfører bortvisning samt politianmeldelse.

5. Mad og drikke

  • Egne mad- og drikkevarer må medbringes i LEGOLAND®. Egen mad og drikke må nydes i områder, hvor andet ikke er anført.
Health