Falck Fire Brigade 

Falck Fire Brigade søger firefighters til omgående udrykning! Er det mon dig og din familie, der er det hurtigste og mest effektive hold af brandgode brandmænd?

Falck Fire Brigade
På brandstationen i Adventure Land kan du udleve drømmen om at være brandmand for fuld udrykning. Her venter en virkelig sjov oplevelse, hvor børnefamilier konkurrere om, hvem der er det hurtigste og mest effektive brandhold.

 

Alle mand til pumperne!
Otte store, knaldrøde LEGO® brandbiler står klar og venter på hvert sit brandhold. Når startsignalet lyder, gælder det om hurtigst muligt at køre brandbilen frem til brandstedet. Og så er det ellers alle mand til pumperne, så I får sprøjtet masser af vand på ”flammerne” i huset. Når ”branden” er slukket, er det bare om at ile tilbage til brandstationen i slukningskøretøjet – og se, om du og din familie har vundet.

 

En brandgod oplevelse for hele familien
Falck Fire Brigade er en brandgod oplevelse, der virkelig samler hele familien, og her ses det ofte, at forældrene brænder lige så meget for opgaven som børnene. Hvis ikke mere!

 

Køb billet til LEGOLAND online

  • Ikke tilladt for gravide og personer med hjerte-, nakke-, ryg- eller andre helbredsmæssige problemer.
  • Spring køen over Køb et Express pas i LEGOLAND parken og få hurtig adgang til op til 9 udvalgte aktiviteter. Passet giver adgang til én tur per aktivitet og gælder hele dagen. Bemærk: Begrænset antal pas pr. dag.