Miniland 

Miniland er hjertet i LEGOLAND®. Her kan du opleve den store verden i miniformat og fryde dig over en verden af berømte bygninger og miljøer, der er bygget af 20 millioner LEGO® klodser.

Star Wars™ er landet i LEGOLAND®
Stjernekrigere søges! Hundredvis af clone troopers og battle droids har indtaget det 420 kvadratmeter store interaktive LEGO® Star Wars™ modeludstillingsområde i Miniland. Find lyssværdet frem og genoplev de sejeste scener fra alle seks film i Star Wars™ sagaen samt den animerede Star Wars™: The Clone Wars™ tv-serie. Flyv en tur forbi de mange store og imponerende LEGO modeller af fjerne planeter og rumstationer, og glæd jer til at se alle de kendte helte, skurke og superseje rumfartøjer – alt sammen bygget af mere end 1½ million LEGO klodser. Må Kraften være med dig™!

 

Miniland
Miniland er stedet, hvor LEGOLAND parkens eventyr begyndte i 1968. I Miniland kan du opleve den store vide verden i miniformat med verdensberømte bygninger, hovedstæder, småbyer og spændende miljøer, der er bygget af 20 millioner LEGO klodser.

 

Gå på opdagelse
Bare at gå rundt er en oplevelse, og mange områder er interaktive, så du ved hjælp af joysticks eller knapper kan styre, hvad der sker i LEGO verdenen. Miniland rummer masser af aktiviteter og sjove oplevelser for hele familien – det er bare at gå i gang.

 

Den store verden i miniformat
Læg vejen forbi USA, Tyskland, Holland, Norge, Sverige og Danmark. I filmbyen Los Angeles bliver børn til instruktører, når kameraerne kører, og aktørerne gør klar i den imponerende kulisse, der er bygget af 750.000 LEGO klodser.

 

Skibe, kraner og biler
I Miniland sejler skibene lystigt rundt i de små kanaler. Kranerne arbejder, bilerne kører, og flyene bevæger sig rundt på landingsbanen i Minilands egen lufthavn, mens du får det store overblik.

 

Miniland after dark – en stor oplevelse for hele familien
Når mørket falder på, tændes lysene her og der og alle vegne i Miniland. Der er lys i de små huse, LEGO togene ruller af sted med oplyste vogne, og miniaturebilernes lygter tændes. Miniland after dark er en ren eventyroplevelse!

 

Køb billet til LEGOLAND online