Penguin Bay 

Udforsk Penguin Bay i Polar Land

I Penguin Bay kan du udforske en koloni af levende pingviner på allernærmeste hold – både over og under vandet.

 

Penguin Bay er et 156 kvadratmeter stort naturtro område med klipper, stenstrand og vand, hvor temperaturen er lav, og hvor pingvinerne har plads til at boltre sig.

 

De syv små dunede pingvinunger, der kom til verden i juni 2013, er et tydeligt tegn på, at pingvinerne trives i omgivelserne i LEGOLAND. I dag er ungerne fuldvoksne, og de grå dun er skiftet ud med den karakteristiske sorte og hvide fjerdragt.

Oplev pingvinerne på nærmeste hold
I Polar Land kan du opleve pingvinerne på flere måder: Du kan studere dem fra det store tilskuerområde, der er bygget ind i ”klippen.” Du kan følge dem fra Polar Pizza & Pasta restauranten, mens du nyder din mad. Eller du kan nå at fange et glimt af pingvinbugten, når du ruller forbi med Polar X-plorer.

 

Endelig er der flere gange om dagen mulighed for at lære mere om pingvinerne ved de spændende ”speaks”. Her kan du få et indblik i, hvordan en af jordens mest specielle fugle lever på steder, hvor de fleste andre dyrearter må give fortabt. Vidste du fx, at gentoo-pingviner er den hurtigste pingvin i vandet? Den kan svømme helt op til 36 km i timen. Læs mere til højre på siden under FUN FACTS.

 

Tid og sted for ”speaks” finder du på opslag i Penguin Bay.