Knights' Table er en hyggelig familierestaurant, beliggende i den store flotte Kongeborg midt i KNIGHTS' KINGDOM™. Oplev en rustik og hyggelig atmosfære.
Buffet'en bugner af lækker mad tilberedt på den store kongegrill og drikkevarer serveres af de mange skønne borgmøer. Prøv også vores magiske trylledrikke til både små riddere og borgmøer.
Nyd den dejlige middelaldermad ved vores langborde eller i et af tårnene. Få varmen ved pejsen og nyd synet af bl.a. de flotte vægtæpper, som pryder vores flotte Kongeborg.
Dragen Olli opholder sig under borgen og sørger for at ingen forstyrrer jer. Har I lyst, er I velkomne til at prøve en viiiiild tur i Dragen senere.
- legerum med LEGO® soft bricks
- børnevenlig
- ingen reservation
- antal siddepladser ude: 150
- antal siddepladser inde: 200