LEGOLAND åbner med Danmarks største Star WarsTM parade
Hent pressemeddelelse her
Billund, 24. marts 2011
Årets nyhed i LEGOLAND® er et nyt Star WarsTM område i Miniland. Derfor inviterer LEGOLAND alle børn til at deltage i Danmarks største Star WarsTM parade, når parken åbner 2. april. Der er gratis entre for alle udklædte børn.
Det bliver et festfyrværkeri af Darth Vader, Han Solo, Anakin Skywalker og Prinsesse Leia, når LEGOLAND Billund lørdag d. 2. april kl. 10 slår portene op til sæson 2011. I løbet af vinteren er parken blevet udvidet med et stort
Star WarsTM område i Miniland, hvor man bl.a. kan se Millenium Falcon, X-Wing fighter og mange flere modeller fra
Star WarsTM filmene, bygget af LEGO
® klodser - og det skal fejres med en gallapremiere.
”LEGOLAND er børnenes park, så selvfølgelig skal de føre an i indvielsen af Star WarsTM området i Miniland. Vi har glædet os til at skyde sæsonen i gang, og vi håber at se en masse udklædte børn, så vi kan skabe en uforglemmelig dag, når hele parken bugner af Star WarsTM udklædte børn”, udtaler LEGOLAND parkens direktør, Henrik Höhrmann.
Alle børn, der kommer udklædt som deres Star WarsTM helt d. 2. april får fri entré til parken, og kan samtidig deltage i Danmarks største Star WarsTM parade, kl. 11.00 fra Eventområdet.
Mød den ægte Boba Fett
Børnene får selskab i paraden fra Nordic Garrison, som er nordens største Star WarsTM fanklub, og medlemmerne kommer udklædt i meget autentiske kostumer som blandt andet Darth Vader og flere af hans Stormtroopers.
Derudover får børnene og andre gæster chancen for at møde en skuespiller fra de oprindelige Star WarsTM film – Jeremy Bulloch, som spillede dusørjægeren Boba Fett. Han deltager i den store parade og vil også hjælpe med at indvie det nye Miniland område.
I åbningsweekenden inviterer LEGOLAND også til premiere på Star WarsTM: The Clone WarsTM, sæson 3 kl. 14 og kl. 16 i LEGO® Studios. Filmene får efterfølgende tv-premiere på Cartoon Network den 5. april.
Faktaboks
o Star WarsTM området ligger i Miniland i det tidligere Japan område
o Området indeholder 7 scener. Det samlede Star WarsTM område måler 420 m2
o Alle modellerne er bygget i Günzburg i Tyskland af LEGOLAND modeldesignere
o Området og modellerne består tilsammen af 1½ million LEGO klodser
Beskrivelse af de 7 scener:
Episode I Fantom-truslen –
Naboo
Naboo er en af de geografisk mest varierede planeter i Star WarsTM-galaksen. Scenerne i Miniland viser Slaget om Naboo og en del af hovedstaden Theed, med Det Kongelige Palads og en hangar. En del af scenen viser også duellen mellem Obi-Wan Kenobi, Qui-Gon Jinn og Sith lærlingen Darth Maul.
Episode II Klonernes angreb –
Geonosis
I denne scene har de besøgende en fantastisk udsigt til Geonosis’ arena, hvor Padmé Amidala, Obi-Wan Kenobi og Anakin Skywalker bekæmper vilde væsener. Figurer som Poggle the Lesser, Jango Fett og Grev Dooku ses i logen. Der er også en scene, der viser sammenstødet mellem Grev Dookus droidehær og Grand Army-hæren i Republikken.
Arenaen er bygget i skala 1:180. Hvis modelbyggerne havde bygget scenen i skala 1:20
som de øvrige modeller, ville den være 11x11 meter bred og 9 meter høj.
Episode III Sith’s hævn –
Kashyyyk og Mustafar
I denne scene vises to planeter: Kashyyyk og Mustafar. På den ene side kan gæsterne beundre slaget om Kashyyyk — Chewbaccas og Wookiee’rnes hjem. Scenen indeholder fantastiske køretøjer bygget af LEGO klodser, såsom den massive Clone Turbo Tank. På den anden side kan gæsterne i LEGOLAND opleve den skæbnesvangre duel på Mustafar mellem Obi-Wan Kenobi og Anakin Skywalker. Dette er en af de mest centrale scener i hele Star WarsTM sagaen, da den viser øjeblikket lige før Anakin Skywalker bliver til Darth Vader.
Clone Turbo Tanken er det største køretøj i Miniland, bygget af 10.180 LEGO klodser. En designer måtte bruge 168 timer på at bygge denne model.
Episode IV Et nyt håb –
Tatooine
Denne scene fokuserer på de berømte konstruktioner på ørkenplaneten: Onkel Owens fugtfarm, hvor Luke Skywalker boede som barn, samt Mos Eisley Cantina, hvor man kan kigge inden for og se det animerede Cantina Band, Luke Skywalker, Obi-Wan Kenobi, C-3PO, R2-D2 og mange flere. Der er også en hangar med en imponerende model af Millennium Falcon, Han Solos berømte rumskib.
Det tog vores modeldesignere 143 timer blot at udvikle og konstruere Millennium Falcon.
Episode V Imperiet slår igen–
Hoth
Rebellerne søger tilflugt på denne isplanet, men Imperiet sporer dem, og Rebellerne bliver tvunget til at flygte fra deres base. Scenen viser LEGO modeller af Imperiets ATAT’er, Rebellernes snowspeeder og Luke Skywalkers X-wing. Lukes snowspeeder kan genkendes på dens grå markeringsstriber. Figurerne i scenen er Luke Skywalker, Han Solo, Princess Leia og selveste den Mørke Herre, Darth Vader.
Episode VI Jedi ridderne vender tilbage –
Endor
Endor-systemet spiller en nøglerolle i Jedi ridderne vender tilbage kommer som det sted, hvor slaget om Endor foregår. Dette slag udkæmpes for at undgå, at den anden Dødsstjerne bygges. Den oprindelige trilogi ender med denne scene. Scenen viser Rebelalliancens endelige sejr over Imperiet. Endor er en skovmåne og hjem for Ewok’erne, som kæmper mod Imperiets kræfter sammen med Rebellerne. Gæsterne kan også se en model i stor skala af et af Imperiets fartøjer i Lambda-classen på landingsplatformen.
Kig nøje – kan du finde alle Ewok’er?
Klonkrigene –
Christophsis
Denne viser en scene fra den animerede serie Star WarsTM: Klonkrigene på planeten Christophsis. Kronologisk finder serien sted mellem Episode II og Episode III og fokuserer på Anakin Skywalker og Obi-Wan Kenobi som Jedi-riddere. LEGO scenen viser en del af planetens overflade med den største af alle LEGO Star WarsTM modellerne: en ca. 2,50 meter høj bygning fra Krystalbyen. Der er også en scene, der viser et slag mellem Separatist-krigsdroiderne og Republik-klonkrigerne.
Yderligere oplysninger fås hos:
PR & Press Manager
Jonas Søndergård
Jonson@LEGOLAND.dk
Tlf. 7950 1801
Star WarsTM and related properties are trademarks and/or copyrights, in the United States and other countries, of Lucasfilm Ltd. and/or its affiliates. TM & ©Lucasfilm Ltd. All rights reserved. All other trademarks and trade names are properties of their respective owners.