Dragen 

Stig ombord i middelalderrutsjebanen Dragen, og glæd dig til en eventyrlig tur gennem den fortryllede Kongeborg – der ender med en forrygende rutsjebanetur! Det er næsten som at ride på ryggen af en ægte, ildsprudlende drage.

En tur gennem den forheksede Kongeborg
I Kongeborgen går modige børn og voksne ombord i Dragen og kører ind i en middelalderverden fyldt med spænding, mystik og lidt uhygge. Her kommer du tæt på livet i den forheksede Kongeborg – fra Troldmandens værksted til dragens hule. Overalt er lys, lyde, lugte, bevægelser, varme, kulde og ikke mindst røg og damp med til at gøre turen til en fantastisk oplevelse for hele familien.

 

Og så … fuld fart frem!
Men bedst som du tror, at Dragen er et fredeligt væsen, går det pludselig stærkt, og turen slutter med en forrygende rutsjebanetur i fuld fart. Så læn dig tilbage, og ”flyv” på Dragens ryg gennem vilde sving og bakker. Hvis du tør!

 

Efter turen kan du købe et billede af dig og din familie, taget undervejs i Dragen.

 

Psst. Hold øje med den gæve ridder, der hjælper til ved Dragen. Han er nemlig vild med at fægte.

  

Værd at vide
• Børn fra 100-120 cm må tage turen ledsaget af en voksen
• Du skal være 120 cm for at køre alene
• Der betales særskilt for foto.

 

Køb billet til LEGOLAND online

  • Du skal være min. 100 cm for at prøve denne aktivitet
  • Begrænset adgang for handicappede. For yderligere information kontakt personalet ved aktiviteten. Handicappede skal være ledsaget af en hjælper (max. 3).
  • Ikke tilladt for gravide og personer med hjerte-, nakke-, ryg- eller andre helbredsmæssige problemer.
  • Gæster under en bestemt højde eller alder skal ledsages. Se Safe & Fun skiltet ud for den enkelte aktivitet. Er du i tvivl, så henvend dig ved aktiviteten.
  • Spring køen over Køb et Express pas i LEGOLAND parken og få hurtig adgang til op til 9 udvalgte aktiviteter. Passet giver adgang til én tur per aktivitet og gælder hele dagen. Bemærk: Begrænset antal pas pr. dag.