Ta’ på en vild opdagelsesrejse i Polar Land – hvis du tør!
Polar X-plorer rutsjebanen er den største og hurtigste attraktion, LEGOLAND Billund endnu har bygget. Med en tophastighed på 65 km/t er den dobbelt så hurtig som Dragen!
Derudover er Polar X-plorer også fuld af overraskelser og eventyrligt flot polarstemning, samt et unikt fem meter frit fald. Så glæd dig til en tur, der kan få dit blod til at fryse til is.
Unikt fem meter frit fald
Spring ombord i snescooteren, og ta’ familien med på en forrygende rutsjebanetur gennem Polar Land, hvor vilde LEGO® dyr og levende pingviner venter. Hold på hat og snebriller, når I suser over isbjergene. Men pas på, for pludselig ryger du gennem isen og havner i isbjørnenes hule – efter et unikt 5 meter frit fald. Så spring på, hvis du tør … det bli’r cool!
Hav øjnene med dig
På turen kommer du gennem et sneklædt polarlandskab med et 16 meter højt isbjerg, som du kører lige igennem. Du suser under et frossent vandfald og kører ud på en frossen sø …
Men overraskelserne stopper ikke her. Overalt finder du LEGO modeller af vilde dyr, så det er bare om at have øjnene med sig som en ægte polarforsker.
Har du mod på mere, kan du uddanne dig til testpilot på verdens sejeste flyverskole, Ice Pilots School.
Værd at vide
- Du skal være over 120 cm for at deltage
- Børn mellem 120 og 130 cm skal ledsages af en voksen
- Der betales særskilt for foto