Polar Land er lige så vildt, som det er cool. Vi har bygget et land, hvor polerne mødes, og hvor du kan tage på polarekspedition i rasende fart eller nyde naturen i ro og mag. Med sine 12.500 kvadratmeter er Polar Land lige noget for alle tapre polarforskere, der har is i maven og øjnene med sig.
Polar Land byder på masser af sjov og aktiviteter for hele familien:
Polar X-plorer
Tag snebrillerne på, spring ombord i de seje snescootere, og gå på opdagelse blandt vilde polardyr og levende pingviner med Polar X-plorer. Men hold godt fast! Du kommer ud på en rasende hurtig rutsjebanetur under og gennem isbjergene, indtil du havner på en frossen sø og ryger gennem isen – i 5 meter frit fald – og lander i isbjørnenes hule. Det bli’r cool!
Ice Pilots School
Kom flyvende fra start med en tur i den superseje Ice Pilots School. Her kan du uddanne dig til fuldbefaren testpilot og bygge din helt egen tur. Så spørgsmålet er bare: hvor højt tør du flyve? Og hvor vildt?
Penguin Bay
Glæd dig til at udforske en koloni af levende pingviner både over og under vandet. I Penguin Bay kommer du helt tæt på vores pingviner, der er dygtige fiskejægere og redebyggere.
Få stillet sulten og shoppelysten
Går du kold efter opdagelsesrejsen, kan du spise så meget, du vil, i Polar Pizza & Pasta restauranten, mens du nyder synet af de levende pingviner i Penguin Bay. Vil du have en pingvin med hjem, er udvalget stort i Polar Shop.
Mad og drikke
Polar Pizza & Pasta
Shopping
Polar Shop