Ridder- & Prinsesseværelser 

 

Flyt ind i en rigtig LEGO® verden på Hotel LEGOLAND®.
Vi har 3 super seje Ridderværelser og 3 meget yndige Prinsesseværelser.

Til hvert værelse er der bygget modeller af 11.960 LEGO klodser.

 

Ridderværelse på Hotel LEGOLAND

Drengene bor i en rigtig Ridderverden:
Når døren til Ridderværelserne går op, træder I direkte ind i en rigtig middelalderverden. Væggene er bygget af solide kampesten, og de rå loftsbjælker understreger den rustikke stil. Gulvtæpperne er specialvævede, så de ligner gulvplanker.

Prinsesseværelse på Hotel LEGOLAND

 

 

Prinsesseværelserne er en rigtig pigedrøm:
Pigerne kommer ind i en ægte prinsesse-verden, hvor farverne er holdt i lyserødt og lysegrønt, og tæppet er vævet som en stor DUPLO® byggeplade.

Fælles for begge typer værelser er, at der midt på væggen i værelserne er en helt speciel træport. Når I løsner stropperne, forvandler de to borgporte sig til køjesenge, hvor jeres små tapre riddere og søde prinsesser kan samle kræfter til nye eventyr. I forældre sover som Kongen og Dronningen i den store seng, hvor borgtårnene knejser ved hovedgærdet.

 

På hvert værelse bor også en sød kæmpe drage, som er bygget af 8.395 LEGO klodser. Den er så stor, at den ikke kan være på badeværelset, når den skal børste tænder! Ups, hvad gør den så? Den går da bare gennem væggen....og derfor er det kun dens bagben og lange hale, som er inde på værelset. På badeværelset møder man dens glade hoved og forpoten, der holder den store LEGO tandbørste. Badeforhænget er pyntet med kongekroner, og toiletbrættet er på drengeværelserne dekoreret som et skjold, og på pigeværelserne som en sommerfugl.

 

Prinsesseværelse

Badeværelse i Prinsesseværelse

Ridderværelse

Badeværelse i Ridderværelse