
NYHED 2022: Kom og byg med os
Oplev et sandt byggeeventyr i LEGOLAND® med 8 helt nye LEGO® byggeattraktioner, hvor du kan skabe alt fra små opfindelser med DUPLO® klodser til fantasifulde LEGO kunstværker. Sejl også forbi helt nye spektakulære LEGO modeller i Minibådene, hvor majestætiske Colosseum, smukke Taj Mahal, ikoniske Sydney Opera House og andre storslåede LEGO bygningsværker bliver en del af rejsen.

Brick Street
Brick Street er Danmarks sjoveste LEGO® byggegade placeret direkte i LEGOLAND® med byggeaktiviteter for hele familien. Her finder du The Great LEGO Reef, DUPLO® Fun, Creative Workshop og Rebuild the World - og kun et stenkast herfra kan du træde ind i verdens sjoveste galleri, LEGOLAND Gallery.

DUPLO® FUN
Dampende lokomotiver, idyllisk natur og uendelige muligheder. Kom og slå jer løs i en verden af farvestrålende, fantasifulde DUPLO® klodser. Det er her, glæden ved at bygge tager fart! Lad det hele begynde med store oplevelser for små hænder i det kæmpestore DUPLO FUN.

The Great LEGO® Reef
Dyk ned i The Great LEGO® Reef, og byg en verden under havets overflade med dine egne farverige undervandsdyr; blæksprutter, badeænder og blåmuslinger – alle er velkomne i eventyret under overfladen.

Creative Workshop
Vil du have tips og tricks til dine byggerier? På LEGO® CREATIVE Workshop får du helt styr på byggeteknikkerne, så du kan bygge dine egne LEGO modeller. Kom og vis, hvad du kan – og få nye LEGO udfordringer med dig.
Book din tid ved Creative Workshop.

LEGOLAND® Gallery
Kom ind i LEGOLAND® Gallery og bliv både inspireret og imponeret. Her kan du bygge løs med de gule LEGO® klodser og lade dig inspirere af de vildeste og flotteste modeller fra LEGO fans i hele verden.

Rebuild the World
Lad din fantasi føre an, og byg din helt egen drømmeverden i Rebuild the World, hvor du kan fordybe dig i den kæmpestore byggeoplevelse og skabe din helt egen fantasifulde drømmeverden af LEGO® klodser.

Build a Boat
Udtænk og byg dit helt eget fartøj, der kan sejle på floden ved LEGOREDO® River eller bryde gennem indlandsisen ved Arctic Icebreakers. Søsæt båden, og se, hvem der kommer først!

Monstervæggen
Mærk hårene rejse sig, imens du bygger det gyseligste LEGO® monster; enøjede monstre med fangarme, hugtænder og alt andet, der bor under din seng om natten, skal hjemsøge LEGOLAND®. Dine mest grufulde og mystiske monstre bliver en del af fortællingen under fuldmånens skær på den uuuhyggelige monstervæg.