LEGOLAND® søger regionens 450 største smil

Hent pressemeddelelse her

 

Den 23. og 24. januar er det igen blevet tid til årets jobmesse i LEGOLAND®, Jobdage. I år søger parken 450 nye, topmotiverede sæsonmedarbejdere, der med smil og service i verdensklasse kan give gæsterne i LEGOLAND fantastiske oplevelser i sæson 2015.

 

Når gæsterne bevæger sig gennem LEGOLAND i løbet af sæsonen, er målsætningen helt klar: I løbet af dagen skal de alle have haft en uforglemmelig oplevelse med en LEGOLAND medarbejder.

 

”Det kan lyde ambitiøst, men vores målsætning er at skabe uforglemmelige oplevelser for alle vores gæster, store som små. For at det kan lykkes, er en af hjørnestenene, at vi har medarbejdere i verdensklasse, som går til opgaven med liv og sjæl og ikke mindst med et stort smil”, siger HR chef i LEGOLAND, Bente Noringriis.

 

”Når vi skal ansætte årets sæsonmedarbejdere, leder vi efter ansøgere med den helt rigtige personlighed. Vi ved, at vi nok skal få lært vores medarbejdere den rent praktiske del af arbejdet, så vi fokuserer på, om glæden og lysten til at yde super service allerede er naturligt til stede,” siger HR chef i LEGOLAND, Bente Noringriis.

 

I LEGOLAND taler vi ”smilsk”

Det er 9. gang, at LEGOLAND inviterer nysgerrige og måske kommende sæsonmedarbejdere indenfor til Jobdage. Her præsenterer LEGOLAND parken samt, Hotel LEGOLAND og LEGOLAND Holiday Village de mange forskellige jobmuligheder. Interesserede kan møde ledere og medarbejdere fra de respektive afdelinger. Bente Noringriis opfordrer til, at man møder op og benytter lejligheden til at vise, hvad man har at byde på.

 

”I LEGOLAND taler vi ”smilsk”. Et smil er universelt, så ligegyldigt hvorfra i verden vores gæster kommer, hjælper smilet til at forstå hinanden. At smile er lettere ansigt til ansigt end på papir, og derfor er det min klare opfordring, at man møder op og hilser på sin måske kommende arbejdsgiver på Jobdage. Det er en ret unik mulighed, som man sjældent får, når man søger et nyt arbejde,” siger Bente Noringriis.

 

Sammen med mere end 40 af de i alt 250 faste LEGOLAND medarbejdere, står både hun og parkens direktør, Christian Woller klar til at tage imod de besøgende til årets Jobdage.

 

”Jobdage er en vigtig begivenhed for alle LEGOLÆNDERE. Det betyder, at en ny sæson er lige om hjørnet, og ikke mindst at vi snart skal byde velkommen til en masse nye og topmotiverede kolleger,” siger Bente Noringriis.

 

99 % medarbejdertilfredshed 

I løbet af sæsonen arbejder godt 1.300 sæsonmedarbejdere i LEGOLAND. 900 af dem er gengangere, der år efter år kommer tilbage for at være del af LEGOLAND teamet. Nogle har været med i blot en enkelt sæson, mens andre har fejret 30-års jubilæum. I 2014 viste en undersøgelse blandt sæsonmedarbejderne, at 99 % af dem var glade for at arbejde i LEGOLAND, hvilket ifølge Bente Noringriis afspejles helt naturligt i den unikke gæsteservice.

 

”At vores medarbejdere er glade for at arbejde i LEGOLAND, smitter direkte af på gæsterne. Den grundlæggende tilfredshed ved at være LEGOLÆNDER gør, at de helt naturligt har en positiv og åben tilgang til vores gæster”, siger Bente Noringriis.

 

Det hele handler om ”WAUW-oplevelser”

Inden de nye medarbejdere bliver sluppet løs i LEGOLAND, vil de gennemgå en grundig teoretisk og praktisk uddannelse inden for deres arbejdsområde og med fokus på gæsteservice og sikkerhed. Derudover vil de også deltage i et helt særligt uddannelsesforløb, som fokuserer på, hvordan man interagerer med gæster i alle aldre.

 

”I LEGOLAND har vi udarbejdet et helt særligt koncept, vi kalder ”WAUW”. Det handler ganske enkelt om, at vi ønsker at give alle vores gæster og i særlig grad børnene ekstraordinære oplevelser. Derfor klæder vi vores medarbejdere rigtig godt på, ikke kun til at give formidabel gæsteservice men i høj grad også til at skabe ”WAUW-oplevelser”, siger Bente Noringriis.

 

”WAUW handler om at give unikke oplevelser, som familierne husker længe efter besøget. Det er at gribe nuet og se det enkelte barn og forstå den fantasiverden, som besøget i LEGOLAND indbyder til. Vi nyder at snakke og lege med børnene, for de er vores allervigtigste gæster, og derfor er det OK at fjolle og lave skøre ting, for børnene synes, det er sjovt – og det synes vi for resten også!”

 

Jobdage finder sted i lokalet ”Mindstorms” på Hotel LEGOLAND den 23. januar kl. 13.00 – 17.00 og den 24. januar kl. 10.00 – 16.00.

 

Fakta

LEGOLAND har 250 fastansatte medarbejdere.

I år søger parken godt 450 nye sæsonmedarbejdere, imens yderligere 900 er gengangere fra forrige sæsoner.

I alt er der godt 1300 sæsonmedarbejdere i LEGOLAND i 2015.

 

Praktisk information til pressen
Direktør i LEGOLAND, Christian Woller vil være til stede fredag den 23. januar, hvor der vil være mulighed for interview. HR chef, Bente Noringriis, vil være til stede lørdag kl. 10-16.

 

For yderligere information, kontakt venligst: PR- & Social Media Koordinator, Julie Møller Sloth, tlf. 7950 1801, julie.sloth@legoland.dk

Jobdage i LEGOLAND®
Jobdage i LEGOLAND®

LEGOLAND Billund


Generel parkinfo:
info@LEGOLAND.dk

+45 7533 1333

LEGOLAND ApS

Nordmarksvej

DK-7190 Billund

 

Presseafdelingen

 

Jacob Kjærsgaard Mortensen

Head of PR and Social Media

jacob.mortensen@LEGOLAND.dk

Tel: +45 7950 1801

Julie Møller Sloth

PR and Social Media Coordinator

julie.sloth@LEGOLAND.dk

Tel: +45 7950 1819

LEGOLAND® Billund pressemeddelelser

21-05-2015

X Factor stjerner fyrer op under Falck dag i LEGOLAND®
 

X Factor stjerner fyrer op under Falck dag i LEGOLAND®

Det bliver alt andet end kedeligt, når LEGOLAND® inviterer til Falck dag lørdag den 30. maj. Udover at parken kommer til at vrimle med Falckreddere, politibetjente og brandmænd samt deres imponerende udrykningskøretøjer, byder dagen på forrygende underholdning, når Citybois og Emilie Esther fra årets X Factor giver koncert på Event Scenen.   

Læs mere her

Læs mere


30-04-2015

Ramasjang stjerner indtager LEGOLAND®
 

Ramasjang stjerner indtager LEGOLAND®

Gå ikke glip af årets fedeste koncertdag for de mindste, når LEGOLAND lørdag den 9. maj holder Ramasjangdag. Både Motor Mille, Onkel Reje, Kristian & Ramasjang Mysteriet, Kalles Danmarks Tour, Hr. Skæg og årets MGP vinder er på programmet. Så der er lagt op til musik, dans og spilopper hele dagen i parken.   

Læs mere her

Læs mere


16-04-2015

LEGOLAND® inviterer til Kør Smukt event for hele familien
 

LEGOLAND® inviterer til Kør Smukt event for hele familien

Den 25. og 26. april byder LEGOLAND indenfor til en hel weekend i trafiksikkerhedens tegn. I samarbejde med SEAT arrangerer LEGOLAND Kør Smukt event, hvor hele familien bliver udfordret i sjove og lærerige aktiviteter og konkurrencer om sikkerhed i trafikken.   

Læs mere her

Læs mere


31-03-2015

Vild med vind
 

Vild med Vind i LEGOLAND®

Hvad er vind for en størrelse, hvor mange tramp i pedalerne skal der til for at lave nok strøm til en tablet, og hvordan designer man en flyvedygtig drage? Det og meget mere kan man blive klogere på, når LEGOLAND® inviterer til Vild med Vind event den 11. april.

Læs mere her

Læs mere


28-03-2015

LEGOLAND® åbnede med verdens største LEGO® model
 

LEGOLAND® åbnede med verdens største LEGO® model

I dag slog LEGOLAND® dørene op til endnu en sæson. Indhyllet i røg, damp og vaskeægte Star WarsTM stemning kunne gæsterne opleve årets nyhed i parken: verdens største LEGO® model LEGO Star WarsTM X-Wing Starfighter.

Læs mere her

Læs mere


21-03-2015

Hotel LEGOLAND® indvier 23 nye LEGO® Friends værelser
 

Hotel LEGOLAND® indvier 23 nye LEGO® Friends værelser
I dag slog Hotel LEGOLAND® dørene op til 23 spritnye LEGO® Friends tematiserede hotelværelser. Hotellet havde inviteret 40 af Danmarks største LEGO Friends fans til at være de første gæster på de nye værelser, og det gik ikke stille for sig. 

Læs mere her

Læs mere


29-01-2015

Nyhed 2015 - LEGO Star Wars X-wing Starfighter
 

LEGOLAND® giver smagsprøve på nyheden 2015
I dag løftede LEGOLAND® sløret for en lille bid af verdens største model, LEGO® Star WarsTM X-Wing Starfighter, der udgør parkens helt store nyhed for sæsonen 2015. På LEGO World i Bella Center kan de besøgende de kommende fire dage opleve LEGO modellens ene vinge bygget af mere end 250.000 LEGO klodser. 

Læs mere her

Læs mere


16-01-2015

Jobdage i LEGOLAND®
 

LEGOLAND® søger regionens 450 største smil

Den 23. og 24. januar er det igen blevet tid til årets jobmesse i LEGOLAND®, Jobdage. I år søger parken 450 nye, topmotiverede sæsonmedarbejdere, der med smil og service i verdensklasse kan give gæsterne i LEGOLAND fantastiske oplevelser i sæson 2015.

Læs mere her

Læs mere