Partnerships 

Derfor er vi i LEGOLAND®!  

I LEGOLAND® er vi stolte af at mange spændende virksomheder vælger at være sponsor eller partner i LEGOLAND. At de vælger netop LEGOLAND understreger, at de anerkender os, det vi står for, og det vi kan.

 

Hvorfor virksomhederne vælger at arbejde sammen med LEGOLAND, og på hvilken måde, vises ved en række eksempler nedenfor:

Apollo logo

Apollo

Med Apollo kan du tage på eventyr i hele den store, virkelige verden med mægtige pyramider, flotte templer og interessante byer med hver sin spændende historie. I LEGOLAND® kan du opleve den store vide verden i miniformat bygget af LEGO® klodser. 

Et strategisk samarbejde mellem Apollo og LEGOLAND betyder, at du kan kombinere de to verdener og lære mere om den verden vi er i. 

Apollo har i mere end 20 år været aktør i den danske rejsebranche, og vi sender mange glade gæster til klassiske rejsemål i Europa og til oversøiske destinationer fyldt med varme og eventyr.

Apollo har indgået partnerskab med en virksomhed der også har et godt brand og omdømme. Dét sammen med fælles værdisæt og gensidige interesser danner et strategisk samarbejde med LEGOLAND - børnenes foretrukne forlystelsespark.

Hos Apollo vil vi gerne give vores gæster mulighed for at samle dem de holder af, og det vil LEGOLAND også. Vi skaber begge på hver vores måde oplevelser for børn og deres familier, og tager hånd om vores gæster. Det er ikke blot rammer og faciliteter, der stilles til rådighed, men snarere en slags værtskab og vi byder velkommen til begge vores verdener.

 

 

Energien i Danmark viser, hvor energi kommer fra
I samarbejde med LEGOLAND har vi bygget et energiområde i Miniland – ”Energien i Danmark”, der på en sjov, anderledes og informativ måde viser, hvor energien kommer fra. De energitekniske detaljer i energiområdet er blevet til i tæt samarbejde mellem de kreative designere fra LEGOLAND og DONG Energy’s specialister.

Energi er en integreret del af hverdagen og en forudsætning for næsten alt, hvad mennesker foretager sig og det er DONG Energy’s opgave at bidrage til løsninger på energiens udfordringer. Vi fremskaffer, producerer, distribuerer og handler med energi - og vi gør det på en måde, som er ansvarlig over for både nuværende og fremtidige generationer. Vi er med i alle faserne i energiens vej fra produktion til forbrug. Det giver os de nødvendige kompetencer til at udvikle virksomheden.

 

Læs mere om DONG Energy området i Miniland.


 

Falck har eksisteret i over 100 år, og at slukke brande så hurtigt som muligt for at redde mennesker og værdier er en af vores hovedaktiviteter.

 

Som LEGOLAND er Falck også for børn. På vores kurser "Førstehjælp i børnehøjde” lærer børnene bl.a. at yde førstehjælp og slukke brande.

 

Det vigtige er, at indlæringen foregår i børnehøjde, og at børnene gennem leg og på en sjov og underholdende måde, lærer om forebyggelse, men også at handle, hvis uheldet er ude. På den måde er der en naturlig sammenhæng med LEGOLAND parkens værdier om læring gennem leg.

 

Derfor er det naturligt for Falck at være en aktiv partner med LEGOLAND i forbindelse med aktiviteten fra 2005 - Falck Fire Brigade.

 

Det er en aktivitet for hele familie - alle kan lege med og sammen kæmpe med at få slukket "flammerne", hurtigt og effektivt.

 

Falck er i dag en international koncern, hvis omkring 28.000 medarbejdere i 35 lande alle arbejder udfra missionen om at forebygge ulykker og redde mennesker og dyr, der alligevel kommer til skade eller bliver syge. Det allervigtigste for tilskadekomne er at komme hurtigt under behandling. Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt kan førstehjælp. Det redder menneskeliv, og hvert år vælger 40.000 danskere helt fra børnehavealderen at gennemgå et af Falcks førstehjælpskurser.

Apollo logo

SCA Hygiene Products er blandt de førende i Europa inden for produkter til personlig hygiejne. Et af vores kendte varemærker er Libero babybleer.

 

Libero er sponsor i Babycare Centret i LEGOLAND. I Babycare Centret kan forældre få en gratis Libero ble, skifte deres barn, og mødrene kan amme i fred og ro. Der kan koges vand, varmes og gives flaske m.m., alt imens de lidt større søskende kan hygge sig i brandbilen eller kigge i en af de sjove bøger fra Liberoklubben.

 

Libero er bleen, der giver frihed til bevægelse, frihed til at bruge kroppen gennem leg. Det harmonerer med LEGOLAND og LEGO værdierne - kreativitet, sjov, udvikling i et unikt miljø, hvor barnet er helten.