Job som fastansat 

Modtagelse af ansøgninger
Når vi modtager en ansøgning, får du straks en bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning, uanset om du har søgt en konkret stilling, eller du har søgt uopfordret. Bekræftelsen er et auto-svar fra vores rekrutteringssystem og er din garanti for, at vi har modtaget din ansøgning. Hvis du ikke modtager en bekræftelse inden for 24 timer, er du velkommen til at kontakte os for at sikre dig, at vi har modtaget din ansøgning.

Indkaldelse til samtale
Når vi indkalder til samtale, vil vi enten sende en mail eller ringe til dig.

1. Samtale
De bedst egnede kandidater vil blive indkaldt til en samtale med den rekrutterende leder. Her vil du få en introduktion til LEGOLAND og til jobbet. Her vil vi også få en mulighed for at høre mere om dig og dine kompetencer.

På baggrund af den første samtalerunde, vil vi typisk udvælge 2-3 kandidater, der går videre til 2. samtale.

2. Samtale
Inden 2. samtale vil du typisk blive bedt om at udfylde en online personprofil på forhånd, som vi tager udgangspunkt i til samtalen. Vi bruger personprofilen som et dialogværktøj, som sammen med din ansøgning og dit CV er med til at danne et billede af dig som person. Profilen er med til at give et fuldendt billede af dig som person og vil aldrig stå alene i en vurdering.

Ansættelse og afslutning
Når hele processen er afsluttet, ansættes den bedst egnede kandidat. Alle andre kandidater til jobbet vil få et tilbud om at blive stående i vores emnebank.

Fortrolighed
Du er sikret fuld fortrolighed, når du søger job i LEGOLAND. Det er kun HR og de relevante parter fra den pågældende afdeling, der deltager i processen, der får kendskab til, at du har søgt job hos os.