Omdømme 


Vores omdømme som virksomhed er utroligt vigtigt for os. Vi undersøger hvert år vores omdømme både blandt vores medarbejdere og blandt vores gæster.

Omdømme blandt vores medarbejdere
Hvert år i vores travleste periode deltager alle medarbejdere i en undersøgelse. Her tager vi pulsen på medarbejderne og måler tilfredsheden. Undersøgelsen dækker kategorierne medarbejdertilfredshed, lederevner, forståelse af job, ansvar og opgaver, arbejdsforhold og samarbejde. I 2010 sagde:

97% af vores medarbejdere, at de kunne lide at komme på arbejde

96% af vores medarbejdere, at de havde venner på arbejdspladsen

92% at de blev godt modtaget, da de startede i LEGOLAND 

91% nød det gode samarbejde i deres afdelinger. ´

En stor del af at trives på arbejdspladsen er at have en ven på arbejdet, og hele 92% af vores medarbejdere siger, at de har mindst en ven på arbejdet. En score på over 80% på disse spørgsmål anses som værende fremragende, så vi er stolte over dette bevis på trivslen i vores virksomhed.

Sammenholdt med det store antal sæsonmedarbejdere, der kommer igen år efter år, giver dette en god tro på, at vores medarbejdere trives.

Omdømme blandt vores gæster og samarbejdspartnere
Vi lever til dels af vores omdømme. Derfor er vi som virksomhed meget fokuseret på, at vores gæster får den bedst mulige oplevelse under deres besøg i LEGOLAND. Vi måler intensivt gæstetilfredsheden i løbet af sæsonen. Omkring 95% af vores gæster siger hvert år, at deres oplevelser var gode eller meget gode, og at personalet havde en stor positiv indflydelse på, at de havde en god dag.

En del af vores omdømme er også, at vores samarbejdspartnere oplever LEGOLAND som en professionel virksomhed, hvor en aftale er en aftale. Vi bruger hvert år meget tid på at pleje vores forhold til vores leverandører, ligesom vi altid prøver at sikre de bedst mulige arbejdsvilkår.