Sæsonjobs 

Sæsonjob

 

Vi ansætter løbende nye medarbejdere i LEGOLAND parken og på Hotel LEGOLAND. Medarbejdere til sæsonjob i parken ansættes fra januar og fremad og typisk med start 1 til 2 uger før parken åbner, og derfra løbende igennem hele sæsonen.

Man kan søge de opslåede stillinger via vores hjemmeside, men ikke på mail. Hvis du ikke kan se et opslag fra den afdeling, du gerne vil arbejde i, er det fordi, de ingen ledige stillinger har i øjeblikket. Hold godt øje med hjemmesiden eller se under punktet ”Hvor kan jeg arbejde”, om der er andre jobs, du kan være interesseret i.


I forbindelse med hvert stillingsopslag vil der være et link, som leder dig hen til vores ansøgningsskema, som skal udfyldes. Det er vigtigt, at du udfylder så meget af ansøgningsskemaet som muligt, da det giver os et godt billede af, hvem du er. Vi ansætter mange sæsonmedarbejdere og får rigtigt mange gode ansøgninger, så du skal væbne dig med tålmodighed, når du søger. Det tager et godt stykke tid at få over 1.000 medarbejdere på plads, og der kan derfor gå et stykke tid, fra du søger, til du hører fra os. Hvis du ønsker kun at arbejde i sommerferien, skal du først forvente at høre fra os i løbet af maj/juni måned.

Vi ser frem til at læse din ansøgning!