Konference hos LEGOLAND® Hotel & Conference i Billund

Topprofessionelt konferencecenter i Billund til alle former for arrangementer
Hos LEGOLAND® Hotel & Conference i Billund står vi klar til at hjælpe jer med at skabe en mindeværdig konferenceoplevelse. Med det verdenskendte LEGOLAND® som nærmeste nabo tilbyder vi en unik kombination af professionelle faciliteter og en kreativ atmosfære, hvor LEGO® universet kan integreres som et unikt og værdiskabende element i alle former for arrangementer.
Gennem leg, teambuilding og kreativitet gør vi det let at tænke stort, styrke samarbejdet og få nye idéer til at blomstre. Vi sørger for de rette faciliteter, lækker forplejning med fokus på bæredygtige råvarer og en professionel service, der gør det hele nemt for jer.

De perfekte rammer og faciliteter til jeres konference
Det kræver de helt rette rammer for at kunne afholde en vellykket konference og skabe en mindeværdig oplevelse for alle gæsterne. Hos LEGOLAND® Hotel & Conference i Billund finder I et af Danmarks mest moderne og fleksible konferencecentre med topmoderne konferencelokaler, professionel service og naturligvis alt det andet, der er med til at sikre det bedste fundament for konferencen.
- 25 fleksible konferencelokaler i forskellige størrelser
- 2 auditorier med plads til henholdsvis 54 og 300 personer
- Multihus på 1800 m² – perfekt til store konferencer, messer og events
- Gratis WiFi og moderne AV-udstyr i alle lokaler
- Konferencesekretariat og on-site AV-center
Download vores profil- & eventbrochure

Multihuset: 1800 fantastiske kvadratmeter med masser af muligheder
Multihuset er hjertet i konferencecentret hos LEGOLAND® Hotel & Conference – et imponerende og fleksibelt venue, der giver jer friheden til at skabe præcis det arrangement, I drømmer om. Med sine 1800 m² er det det perfekte sted til alt fra store konferencer og produktlanceringer til messer og firmafester.
Lokalet kan indrettes præcis efter jeres behov og har plads til både store forsamlinger, mindre breakout-sessions og inspirerende netværksområder. Med moderne AV-udstyr og professionel sceneopsætning er alt klar til præsentationer, shows eller paneldebatter. Ønsker I at sætte et personligt præg på rummet, er der rig mulighed for branding og specialdesignede set-ups, der skaber den helt rette stemning for jeres event.

LEGO® Studios: Tag scenen i Skandinaviens største 4D-biograf
Kræver jeres konference noget ekstra særligt? Med LEGO® Studios, der er Skandinaviens største 4D-biograf, tilbyder vi en helt unik venue til blandt andet præsentationer, keynotes og events. Biografen har plads til hele 448 deltagere og leverer et professionelt lyd- og lyssystem i biografkvalitet, der giver jer muligheden for at lade jeres budskaber få den opmærksomhed, de fortjener. Omgivet af LEGOLAND® universets magiske atmosfære kan I med LEGO Studios skabe en helt særlig oplevelse, der uden tvivl vil engagere og imponere.

Vi former vores konferencelokaler efter jeres idéer
Uanset om I planlægger et strategimøde, en workshop eller en stor konference, har vi lokaler, der passer perfekt til jeres behov. Vores fleksible opstillinger gør det muligt at skabe præcis den atmosfære, I ønsker – fra klassisk teateropstilling og u-form til gruppeborde eller en mere uformel lounge-stil.
Ønsker I en unik ramme, kan lokalerne tilpasses med temaopsætning og branding, der afspejler jeres virksomhed eller event. Alle lokaler har naturligt lys og moderne AV-udstyr, så både præsentationer og videomøder står knivskarpt.

Forplejning: Oplev en legende tilgang til gastronomi i Panorama Restaurant
Hos LEGOLAND® Hotel & Conference sørger vi for den rette forplejning for alle deltagere i løbet af konferencen. Forfriskninger som kaffe, te, isvand, juice samt diverse frugt og snacks hører naturligvis til. Og vi kan selvfølgelig også sørge for lækker kage til eftermiddagskaffen.
I vores Panorama Restaurant har vi fokus på bæredygtighed, økologi og sæsonens bedste råvarer — altid tilberedt med en kreativ og legende tilgang til gastronomi. Uanset om det er frokostbuffet, aftenbuffet eller køkkenchefens udvalgte 3-retters menu, står vores dygtige kokke klar til at give jer en gastronomisk oplevelse, der i dén grad matcher konferencens høje niveau.

Overnatning hos LEGOLAND® Hotel & Conference
Efter en lang og værdiskabende konferencedag er der mulighed for at trække sig tilbage til komfortable værelser på en af vores to Green Key-certificerede hoteller, der begge har nem adgang til konferencefaciliteterne.
Med 223 værelser på LEGOLAND® Hotel kan I vælge mellem stilfulde Business- og Superior-værelser eller give opholdet et kreativt twist i et af vores sjove LEGO® temaværelser. Vil I tage overnatningen til næste niveau, venter LEGOLAND Castle Hotel med 142 magiske værelser hvor modige riddere og ildspyende drager danner et fantasifuldt univers. Morgenmad er inkluderet på begge hoteller, så I kan være sikre på at få den perfekte start på en ny dag.

Hold konference med LEGOLAND® lige i baghaven
Vores konferencecenter ligger klods op ad LEGOLAND® parken, og det er naturligvis oplagt at udnytte. I har derfor gode muligheder for at give jeres event et strejf af ægte LEGOLAND magi.
Start eksempelvis aftenen med en eksklusiv middag omgivet af havdyr i ATLANTIS by SEA LIFE™, eller giv deltagerne et adrenalinkick med privat adgang til udvalgte forlystelser. I kan også afrunde dagen med en hyggelig reception i LEGOTOPPEN® med udsigt ud over hele parken. Uanset hvad I vælger, får I en eventoplevelse, der skiller sig ud.

Skab noget magisk sammen med teambuilding
Giv jeres arrangement et ekstra lag med en teambuilding-aktivitet, der blander forretning og fornøjelse, og som giver jer mulighed for at tænke ud af boksen. Med LEGO® Business & Bricks kan I udforske nye idéer, opdage anderledes synspunkter og samarbejde gennem LEGO® klodser, der åbner for kreativ problemløsning. LEGO® SERIOUS PLAY® gør strategiudvikling til en interaktiv proces, hvor alle bliver hørt og involveret. For jer, der elsker action, venter Adventure Challenges, hvor samarbejde, hurtige beslutninger og holdånd bliver testet i en spændende mission i LEGOLAND® parken.
Vi bygger den ideelle konference til jer
Er I klar til at samle brikkerne til en unik konferenceoplevelse? Vores team står klar med professionel sparring og til at skræddersy jeres kommende event baseret på jeres specifikke ønsker og behov. Tag en snak med os omkring jeres tanker i dag, og få et uforpligtende tilbud på jeres næste konference, arrangement eller fest.
Find vej
Find vej med bil
Kommer du i bil til LEGOLAND® Hotel & Conference, kan du taste følgende adresse ind på din GPS:
Aastvej 10, 7190 Billund, Denmark
Find ruteFind vej med bus
Udnyt de mange afgange fra de omkringliggende byer. Der er et stoppested lige uden for LEGOLAND® Hotel & Conference.
Adresse:
Aastvej 10, 7190 Billund, Denmark
Planlæg rejseFind vej med tog
De nærmeste togstationer er Vejle, Kolding, Fredericia og Give. Der er busforbindelser fra stationerne til LEGOLAND® Hotel & Conference.
Adresse:
Aastvej 10, 7190 Billund, Denmark
Planlæg rejseFind vej med fly
Billunds internationale lufthavn ligger blot 4 km fra LEGOLAND® Hotel & Conference. Der er direkte flyforbindelser til det meste af Europa - og til resten af verden via København.
Adresse:
Aastvej 10, 7190 Billund, Denmark
Planlæg rejse"Generelt en meget positiv oplevelse. Det er meget mærkbart, at LEGOLAND Hotel & Conference ønsker at yde den bedste service for deres kunder. Alle var super serviceminded, meget hjælpsomme og imødekommende."