Spring over
096 Legoland K1A1787 Final 700X500

Vis hensyn-armbånd

Hvis du eller dit barn har et skjult handicap eller en diagnose som for eksempel angst, autisme eller ADHD, hvor det er en udfordring at stå i kø ved vores forlystelser, kan du få et Vis hensyn-armbånd, som giver hurtigere adgang til udvalgte forlystelser. Armbåndet bestilles online forud for besøget, og det afhentes i Informationen, når du er kommet ind i LEGOLAND®. 

Armbåndet giver adgang til at komme hurtigere til forlystelsen sammen med op til tre personer. Der skal altid være en ansvarlig ledsager på minimum 18 år sammen med den Vis-hensyn-berettigede. Den ansvarlige ledsager får også et ledsagerarmbånd.

Vi gør opmærksom på, at der kun er et begrænset antal Vis hensyn-armbånd pr. dag. Book derfor dit armbånd i god tid.

Det kan kun bookes online, og det er kun gyldigt på den valgte dato. 

Retningslinjer for brug af Vis hensyn-armbåndet:

  • Bestil KUN til den person, som skal bære armbåndet.
  • Vis hensyn-armbåndet kan hentes i Informationen på besøgsdagen inden kl. 14.
  • Armbåndet giver adgang til 1 tur i timen pr. forlystelse. 
  • Vis dit Vis hensyn-armbånd ved forlystelserne, så får du lettere adgang. Adgangen til forlystelserne sker via Reserve & Ride-indgangen. Hvis forlystelsen ikke har en Reserve & Ride indgang, skal du bruge forlystelsens udgang eller kontakte personalet.
  • Du skal altid følges med en ledsager over 18 år, når du prøver forlystelserne. Hvis en medarbejder vurderer, at det ikke er sikkert for dig at prøve en forlystelse, skal vedkommende afvise dig. Det er udelukkende for din sikkerheds skyld.
  • Vis hensyn-armbåndet er ikke en entrébillet - entrébilletten skal købes separat.

Book overnatning

Book overnatning

1 Indtjekning & Udtjekning
2 Antal gæster
Eller
Køb billetter
Health