Om LEGOLAND

LEGOLAND® er Danmarks mest kendte og elskede forlystelsespark blandt børnefamilier og børn i alle aldre. Her er masser af action, fart og sjov for hele familien – mon du kan nå det hele på én dag?

Slip fantasien løs – til lands, til vands og i luften
LEGOLAND® er en eventyrlig verden af fælles oplevelser for hele familien med barnet og fantasien i centrum. Her kan du virkelig slå dig løs til lands, til vands og i luften. Og uanset om du fortrækker action eller hygge, er der nok at vælge imellem.

En verden af sjov og oplevelser for HELE familien
Den nye sæson byder på et gensyn med alle de kendte og elskede LEGOLAND oplevelser. Gå på opdagelse i det fascinerende Miniland, og oplev en utrolig verden, hvor alt er bygget af millioner af LEGO® klodser. Se børnene tage deres første kørekort i SEAT Trafikskolen. Nyd suset, når I sammen farer af sted i Dragen, Kongeborgens seje rutsjebane. Tag med ubåden ned til hajerne i Atlantis by SEA LIFE. Bag snobrød med Høvding Langøre og vask guld i det vilde vesten. Husk badetøj og øjenklap, så du kan være med i de van(d)vittige søslag i Pirate Lagoon. Og hold hovedet koldt og skyderen varm, når du tager på den vildeste skattejagt i TEMPLET. Mere end 50 spændende forlystelser og en stribe af sjove events venter på dig. Så glæd dig: I LEGOLAND er der fart, action og spænding for hele familien.

Verdens bedste miniferie – midt i LEGOLAND
Ta' på miniferie på Hotel LEGOLAND, og gør dit besøg til den ultimative LEGO oplevelse. Gå på opdagelse i en verden fyldt med LEGO klodser og bo på et af de flotte temaværelser, som alverdens tapre riddere og skønne prinsesser er vilde med. 

Hotel LEGOLAND er et moderne firestjernet hotel med alt, hvad hjertet begærer af restauranter, legepladser, aktiviteter og overraskelser – alt sammen i børnehøjde. Læs mere om Hotel LEGOLAND

Merlin Entertainments
LEGOLAND er en del af Merlin Entertainments, en ung og dynamisk organisation, som i øjeblikket ejer 111 attraktioner, 12 hoteller og 4 feriebyer i 23 forskellige lande på 4 kontinenter.

Læs mere om Merlin Entertainments

Mere information
Det er muligt at kontakte LEGOLAND på følgende måder:

LEGOLAND ApS
Nordmarksvej
7190 Billund
Telefon: +45 7533 1333
Fax: +45 7535 3179
E-mail: info@LEGOLAND.dk

Under 'LEGOLAND Servicecenter' kan du finde svar på mange spørgsmål vedrørende dit besøg i LEGOLAND og vores to overnatningssteder.